Anlægsingeniør

Anlægsingeniør
Ingeniør og teknik
Gaihede A/S
25/02/2019
København, Københavnsområdet
Susanne Worm - tlf. 60 21 79 16
Del stillingsopslag

På vegne af kunde inden for bygningsrenovering, søges en anlægsingeniør til større og mindre projekter. 

Om virksomheden

Virksomheden er en mellemstor, veldrevet ingeniør- og arkitektvirksomhed i København, der er specialiseret i totalrådgivning inden for renovering, LAR, skybrudssikring, kloakopgaver, ombygning og vedligehold af områder, boliger og offentlige institutioner samt erhvervs- og industriejendomme i Storkøbenhavn.

Kundeskaren rækker bredt fra offentlige bygherrer, almene boligorganisationer, ejendomsinvestorer, ejer- og andelsforeninger samt til energi- og forsyningsselskaber.

De faglige kompetencer dækker:

  • LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand)
  • skybrudssikring
  • terræn/anlægsopgaver (ikke veje/jernbaner/broer)
  • kloakopgaver/kloakrenovering/strømpeforing
  • drænopgaver/omfangsdræn/netdræn
  • fugtsikring
  • belægningsviden (fliser/asfalt/armering/græs m.m.)
  • kotering/maskinstyring/evt. 3D.

 

Herudover arbejder virksomheden med forundersøgelser, byggesags- og/eller økonomistyring samt vedligeholdsplanlægning generelt. Der lægges også vægt på involvering og håndtering af brugere/beboere i bygningerne under arbejdets udførelse.

Virksomheden er blandt mange ting også unik i sin ledelsesform. Det betyder, at den enkelte har frihed med ansvar. At man selv planlægger sin arbejdsdag. Værdien, der skabes, vægtes højere end hvor megen tid, der anvendes på kontoret.

Virksomheden lægger vægt på ordentlighed og at holde, hvad man lover. Kvalitet, godt teamwork, fair indtjening og tilfredse kunder er vigtige værdier for virksomheden. Andre nøgleværdier er rene linjer, f.eks. løsninger, der aldrig gøres unødigt komplicerede, bæredygtighed og integritet.

Om jobbet                

Du vil primært få ansvar for mindre og større projekter, alt sammen inden for renovering, kloakrenovering, LAR og skybrudssikring. Arbejdet består i at rådgive og have ansvar for renoveringsprojekter fra den første dialog til aflevering. Du vil få ansvar for alt lige fra f.eks. skybrudssikring/LAR i Rødovre til kloakrenovering i klimakvarteret, Østerbro.

Du er i stand til at bruge din uddannelse og eventuelle erfaring som anlægsingeniør, afløbsingeniør eller lign. og har et stort ønske om at udvikle dig både som ingeniør, projektleder, rådgiver og menneske i et team af gode kollegaer.

Du får ansvar, men du er ikke alene. Du bliver en del af et tværfagligt hold bestående af 10 kollegaer, som er arkitekter, ingeniører, VVS-teknikere og konstruktører. Det betyder, at du altid har relevant faglig sparring inden for rækkevidde.

Du får teknisk backup fra projektkoordinatorer og tekniske tegnere, som assisterer dig til gode løsninger og projektforløb.

Du vil referere til afdelingslederen og får som en del af et team stor indflydelse på din egen hverdag.

Om dig

Du skal have et stort ønske om at arbejde og udvikle dig som ingeniør, projektleder, kunderådgiver og holdspiller.

Det forventes, at du

  • har en uddannelse som anlægsingeniør, afløbsingeniør eller lignende
  • gerne har erfaring inden for kloak, afløb og lignende
  • både skal kunne arbejde selvstændigt og være god til tværfagligt samarbejde og går ind for tværfaglig sparring og samarbejde med kollegaer
  • er bevidst om, at den gode kundekontakt og det brede netværk er vigtigt inden for renovering
  • har evner og lyst til at håndtere både faglige udfordringer inden for LAR og skybrudssikring m.v. samt personlig kontakt med kunder
  • har et højt fagligt niveau og sætter en ære i god kvalitet.

 

Virksomheden tilbyder

Du bliver ansat i en innovativ virksomhed i fremgang, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og konstruktiv kultur, hvor der arbejdes tværfagligt, videndeles, og hvor faglig træning er en del af hverdagen.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. rekrutteringskonsulent Susanne Worm, tlf. 60 21 79 16 eller sw@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Anlægsingeniør