Bygningsingeniør

Bygningsingeniør
Ingeniør og teknik
Larsen & Søndergaard Byggerådgivning A/S
29/10/2019
København, Københavnsområdet
Susanne Worm - tlf. 60 21 79 16
Del stillingsopslag

På vegne af Larsen & Søndergaard Byggerådgivning A/S, søges en alsidig bygningsingeniør med fokus på installationer og indeklima, men også gerne med kendskab til byggeteknik i bred forstand.

Om virksomheden

Larsen & Søndergaard Byggerådgivning A/S er et mindre rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma som i mere end 35 år har beskæftiget sig med projektering og rådgivning inden for alle former for byggeri, med fokus på renovering og fornyelse af den bestående bygningsmasse. Virksomheden er inde i en rivende udvikling med et stigende antal opgaver og søger derfor en kollega, der kan indgå i teamet af arkitekter, ingeniører og konstruktører.

Kunderne er ejendomsejere, ejer- og andelsforeninger, private udlejere og administratorer.

Virksomheden spænder vidt og tilbyder professionel byggerådgivning inden for renovering, vedligehold og fornyelser i den eksisterende bygningsmasse. Opgaverne omfatter alt fra mindre rapporteringer, tilstandsrapporter/vedligeholdelsesplaner til projektering og tilsyn med større projekter omfattende renovering og udskiftning af klimaskærm, vinduer mv. samt energirenoveringer og klimasikring.

Specifikt for denne stilling er fokus på rapportering, projektering og tilsyn med vand-, afløb-, central- og fjernvarmeinstallationer. Endvidere etablering af køl- og fjernkølingsinstallationer samt kloakrenoveringer.

Om jobbet                

Du vil alt efter anciennitet skulle beregne, tegne og beskrive diverse installationsprojekter. Du vil i vidt omfang følge sagen fra den kommer ind i huset til den er afsluttet og løbende herunder have kontakt til bygherrer, samarbejdspartnere, entreprenører og myndigheder. Du vil forestå fagtilsyn og byggeledelse samt deltage i normale tegnestuerelaterede opgaver.

Om dig

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • er uddannet bygningsingeniør med 3-8 års erfaring
  • har erfaring med udarbejdelse af installationstekniske beregninger og gerne indeklimasimuleringer
  • har erfaring med tegning og projektering med AutoCAD
  • har erfaring med MS Office
  • har en bred og alsidig byggeteknisk indsigt og interesse
  • besidder gode samarbejdsevner og har et kontaktskabende væsen
  • tør tage beslutninger og holder hovedet koldt i pressede situationer
  • har gode mundtlige og skriftlige formulerings- og kommunikationsevner
  • kan arbejde selvstændigt, er fleksibel, ansvarsbevidst og har humor.

 

Du tilbydes

Virksomheden tilbyder dig:

  • rige muligheder for personlig udvikling og herunder tildeling af ansvarsområder
  • alsidige arbejdsopgaver inden for rapporteringer samt projektering af alle former for tekniske installationer på erhvervs- og boligbyggeri (ikke elinstallation)
  • et job med en stor grad af frihed og selvbestemmelse
  • flextid
  • personalegoder som frokostordning, hjemmearbejdsplads og P-mulighed
  • pensionsordning
  • gode kolleger med en humoristisk og fordomsfri omgangstone
  • ansættelse snarest muligt med løn efter kvalifikationer.

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. rekrutteringskonsulent Susanne Worm, tlf. 60 21 79 16 eller sw@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Bygningsingeniør