Electrical Design Engineer

Electrical Design Engineer
Ingeniør og teknik
TRESU Group
05/12/2017
Kolding, Sydjylland
Finn Villemoes Pedersen - Tlf. 24 20 06 13
Del stillingsopslag

På vegne af TRESU Group, som er beliggende nær Kolding, søger vi en Electrical Design Engineer – industrielektriker, stærkstrømstekniker, automationsteknolog eller lignende, der har nogle års erfaring med at designe og konstruere automationstekniske hardwareløsninger.

Om virksomheden

TRESU Group er en højt specialiseret produktionsvirksomhed beliggende i Bjert ved Kolding. På verdensplan er TRESU Group førende inden for produktion og levering af kundetilpassede flexo trykmaskiner samt tilbehør til flexo, offset og digitale trykmaskiner, der afsættes til en lang række førende producenter i den grafiske industri. Med en eksport på 98 % af den samlede produktion, er TRESU Group en stærk samarbejdspartner på det globale marked. TRESU Group har produktionsfaciliteter i Danmark og USA samt salgsselskaber i Tyskland, Italien, Japan og Kina. For yderligere information se www.tresu.com

Om jobbet

Brænder du for design og konstruktion af automatiske hardwareløsninger til højteknologiske maskinanlæg? Så vil jobbet som Electrical Design Engineer i en international, ordreproducerende, mellemstor virksomhed i kraftig vækst, formentlig være noget for dig.

I samarbejde med designteamets øvrige medlemmer vil du få ansvar for, at projekter gennemføres på den mest optimale måde med hensyn til kvalitet og omkostninger.

Med reference til teamlederen for området, bliver du en del af virksomhedens el- og automationsafdeling, hvor du indgår i et team af engagerede og kompetente kollegaer.

Du vil komme til at indgå i tværorganisatoriske projekter, hvor du, på tildelte projekter, vil have projektansvaret for hardware.

I det daglige vil du:

  • Designe og konstruere automationstekniske hardwareløsninger til højteknologiske maskinanlæg i samarbejde med softwareteamet.
  • Have kontakt og samarbejde med underleverandører og kunder.
  • Udarbejde, igangsætte samt opdatere styklister.

 

Om dig

Du får megen frihed til at styre din arbejdsdag, og derfor er det vigtigt. at du arbejder struktureret og selvstændigt. Endvidere tager du et proaktivt ansvar i projekterne, som du bliver tildelt, og du evner at holde overblikket.

Du skal kunne håndtere at arbejde med deadlines og til tider under tidspres. Som person er du detaljeorienteret, har flair samt evne for samarbejde og kommunikation.

Du har en elteknisk baggrund f.eks. som stærkstrømstekniker, automationsteknolog eller lignende, samt nogle års erfaring med at designe og konstruere automationstekniske hardwareløsninger i en ordreproducerende virksomhed.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med E-plan og evt. PC Schematic.
  • Har grundlæggende erfaring og forståelse for projektstyring.
  • Har elteknisk maskinforståelse og har kendskab til tavledesign og installation på maskiner.
  • Har gode sprogkundskaber og behersker engelsk i skrift og tale.

 

Virksomheden tilbyder dig

Ansættelse i en spændende og dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone, hvor du bliver en del af en afdeling på 28 medarbejdere, som består af både softwareudviklere, hardwaredesignere, maskinspecialister samt elektrikere/automationsteknikere.

Du vil blive tilbudt et grundigt oplæringsforløb samt en attraktiv sundhedsordning.

Virksomheden tager sig af sine medarbejdere og lægger stor vægt på, at alle trives godt indbyrdes. Derfor tilbydes et bredt foreningsliv for alle 260 ansatte, for derigennem at lære hinanden at kende og opleve et stærkt sammenhold gennem hele virksomheden. Der arrangeres alt fra jagt, cykling, lerdueskydning, bowling, løb til svømning.    

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål kan rettes til Pay-Back specialist rekruttering att.: Seniorkonsulent Finn Villemoes Pedersen på tlf. 24 20 06 13 eller mail fvp@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Electrical Design Engineer