Hydraulikmontør

Hydraulikmontør
Ingeniør og teknik
BB Hydraulik Service A/S
27/06/2018
Odense, Fyn
Susanne Worm - tlf.: 60 21 79 16
Del stillingsopslag

På vegne af BB Hydraulik Service A/S søger vi en erfaren servicetekniker/udekørende tekniker.

Om virksomheden

BB Hydraulik Service A/S er en erfaren servicevirksomhed inden for opbygning af hydrauliksystemer til entreprenørmateriel samt fremstilling og reparation af cylindre på eget værksted. Virksomheden beskæftiger 8 medarbejdere, heraf 5 serviceteknikere, og har et værksted i Odense på 800 m2, hvoraf de 600 m2 er en nybygget hal med en alsidig maskinpark, testudstyr samt en 5 tons traverskran.

Firmaet er en del af AVN Hydraulik Gruppen – der leverer produkter, rådgivning og service til de ledende spillere i den danske og internationale industri samt vind- og energisektoren.

BB Hydraulik Service A/S er en uafhængig leverandør af hydrauliske løsninger, der servicerer og reparerer hydrauliske systemer til en alsidig kundegruppe, og som har hovedvægten af sine kunder på eller i nærheden af Fyn.

Om jobbet                

Du vil arbejde med alt fra helt små simple hydrauliksystemer til avancerede proportionalstyrede hydrauliksystemer. Det er vigtigt, at du har elteknisk indsigt.

 Dine opgaver vil bestå af:

  • Renovering og servicering af komponenter og systemer af alle fabrikater.
  • Service og forebyggende tjek af hydrauliksystemer.
  • Reparation og test på værkstedet i Odense, f.eks. af pumper og motorer.
  • Renovering af cylindre.
  • Kontrol, reparation og justering af servo- og proportionalventiler.

 

Om dig

Det forventes, at du har en relevant teknisk uddannelse/baggrund som maskin-/landbrugsmekaniker, hydraulikmontør, industritekniker fra en vedligeholdelsesafdeling eller en anden relevant uddannelse.

  • Du har stor erfaring med hydraulik – herunder gerne elstyring – og du kan læse et diagram og sætte dig ind i simple som komplekse hydrauliske systemer.
  • Godt humør og masser af gå-på-mod.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, være fleksibel og serviceminded, administrere frihed under ansvar og være god til at omgås både kollegaer og kunder.
  • Du har kørekort, da du ofte kører ud hjemmefra i egen servicevogn.

 

Virksomheden tilbyder

Du tilbydes en spændende arbejdsplads med mange udfordringer, gode kollegaer, godt arbejdsklima og pensionsordning. Du vil få en dagligdag, som er meget afvekslende og primært på Fyn samt en attraktiv løn efter kvalifikationer.

Du får desuden servicebil, som du kan bruge til og fra job samt mobil og tablet eller pc.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att.: Rekrutteringskonsulent Susanne Worm, tlf.: 60 21 79 16 eller sw@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Hydraulikmontør