Innovativ maskiningeniør til udviklingsopgaver

Innovativ maskiningeniør
Ingeniør og teknik
Cold Jet
06/09/2018
Bramming, Sydjylland
Jonas Jørgensen - Tlf. 31 52 81 91
Del stillingsopslag

For Cold Jet i Bramming søger vi en opfindsom maskiningeniør til udviklingsopgaver i et internationalt miljø.

Om virksomheden

Cold Jet har mere end 25 års erfaring med udvikling af CO2– og tørisproduktionssystemer til en lang række industrier og unikke applikationer. Virksomheden har globalt 265 medarbejdere, der alle arbejder med at levere højt specialiserede løsninger til kunder over hele verden.

Cold Jet er ekspert i miljøvenlige og bæredygtige løsninger og med mere end 10.000 anlæg over hele verden, er virksomheden markedsledende inden for sit felt. Det danske kontor og den danske produktionsenhed ligger i Bramming, hvor du vil få 20 kollegaer.

Om stillingen og dine opgaver

Hos Cold Jet er der travlt! Virksomheden er i vækst og fremtidsudsigterne meget lovende. For at styrke den fortsatte udvikling, søges en maskiningeniør til produktudvikling og konstruktion af tekniske løsninger inden for tørisproduktion.

Du bliver en del af en velfungerende, mindre konstruktionsafdeling, hvor dine opgaver er udvikling af projekter fra idéfase til design/dokumentation og frem til produktion/salg med efterfølgende ansvar for design-/dokumentationsvedligehold (PLM). Afdelingen arbejder sammen som et team, og resultaterne skabes sammen. Du skal derfor, udover at være specialist, også evne at arbejde godt og konstruktivt sammen med kollegaerne i teamet, men også med kollegaer i flere lande over hele verden. 

For at få succes i stillingen kræves det, at du er opfindsom og evner at se nye muligheder i eksisterende produkter og løsninger. Du vil få en spændende hverdag fyldt med interessante opgaver inden for konstruktion, projektledelse, leverandørkontakt samt det fortsatte vedligehold/udvikling af virksomhedens eksisterende produktprogram og dokumentation.

Din profil

Vi forventer, at du er uddannet maskiningeniør (eller lignende kvalifikationer) og har erfaring med udvikling af kreative løsninger i en international atmosfære. Som person er du struktureret med gode planlægnings- og samarbejdsevner, og du formår at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger. Du trives med at have mange bolde i luften og kan prioritere, når der er travlt.

Vi forventer endvidere, at du:

  • har erfaring med design og konstruktion af industrimaskiner / produktionsanlæg
  • behersker engelsk ubesværet i såvel skrift som tale (koncernsproget er engelsk)
  • er rutineret bruger af 3D CAD-system (SOLIDWORKS – PDM) og MS Office
  • Har god analytisk sans og er god til at gennemskue komplekse konstruktioner og udvikle den rigtige løsning
  • kan arbejde systematisk og trives med produktudviklingsprocesser og udvikling af løsninger.

 

International rejseaktivitet skal forventes i et niveau 20-40 dage om året i forbindelse med produktudvikling og betatest hos kunder m.m.

Cold Jet tilbyder

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med en stærk kultur, stor vækst og et godt navn i branchen. Gagepakke på et meget attraktivt niveau – efter aftale – med pensionsordning og sundhedssikring.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Vil du være en del af succesen? Så opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att. Jonas Jørgensen, tlf. 3152 8191 eller jj@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Innovativ maskiningeniør til udviklingsopgaver