IT Operations Administrator

IT Operations Administrator
Kontor og økonomi
12/10/2018
Esbjerg, Sydjylland
Jonas Jørgensen, tlf.: 3152 8191
Del stillingsopslag

På vegne af en international produktionsvirksomhed, beliggende i Esbjerg-området, søges en dynamisk IT Operations Administrator til en nyoprettet stilling.

 

Om dig og jobbet

Som IT Operations Administrator er du ansvarlig for, at IT kører optimalt, og at IT-projekter gennemføres og implementeres på bedst mulige måde.

Du kommer til at arbejde bredt inden for IT, med en stor berøringsflade i hele organisationen, i en meget international virksomhed. Du arbejder selv med fingrene i maskinrummet, men fungerer samtidig som teamleder for IT-afdelingen, hvor du er ansvarlig for ressourcefordeling, udvikling af og sparring med kollegaerne. Du kommer til at lede implementeringerne af både store og små IT-projekter, herunder eksempelvis installationer, opgraderinger og arbejdet med risikoanalyser.

Som IT Operations Administrator er du også ansvarlig for at sikre en funktionel 1st level supportfunktion af såvel software som hardware. Du er naturlig serviceminded i din tilgang til kollegaerne og ved, at du er med til at sikre, at andre kan arbejde videre. Du arbejder struktureret og kan holde overblikket, selv når der er meget travlt. Et af de førstkommende projekter vil være implementering af et ticketsystem til styring af IT-projekter og styring af ressourcefordelingen i forbindelse med afdelingens opgaver.

I rollen som IT Operations Administrator ligger der også en stor opgave forude i forbindelse med dokumentering af virksomhedens forskellige IT-systemer og beskrivelse af arbejdsprocedurer. Det er herunder vigtigt, at du forstår at formidle din IT-viden, så medarbejdere med en helt anden baggrund end din forstår systemerne og anvendelsen af dem. Har du erfaring fra produktionsvirksomheder, herunder med ERP-systemer, MES-systemer og BI-systemer vil det være en fordel.

 

Hvad vi kan tilbyde dig

Vores kunde er en større international produktionsvirksomhed, hvor udviklingen i øjeblikket går rigtig stærkt. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og international atmosfære, hvor faglig og personlig kompetenceudvikling prioriteres højt.

Du tilbydes et fagligt spændende og udviklende job, i en virksomhed, hvor du kan være med til at påvirke din arbejdsdag. Der er plads til stor selvstændighed og medindflydelse. Nye ideer og initiativer bydes derfor meget gerne velkommen. Du taler og skriver engelsk på et godt niveau.

Du får engagerede kollegaer i en virksomhed med en meget høj medarbejderanciennitet, der lægger vægt på gensidig respekt og godt humør. Aflønningen sker i forhold til kvalifikationer med pensionsordning samt diverse personalegoder.

Da arbejdspladsen er beliggende Esbjerg-området, er det et krav, at du har eller er villig til at tage bopæl i nærområdet (eller maks. 30 min kørsel).

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist.

 

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att.: Jonas Jørgensen, tlf.: 3152 8191 eller jj@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
IT Operations Administrator