Konstruktionsingeniør

Konstruktionsingeniør
Ingeniør og teknik
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
24/01/2018
København, Københavnsområdet
Susanne Worm - tlf.: 60 21 79 16
Del stillingsopslag

For Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S i København søger Pay-Back specialist rekruttering en erfaren og innovativ konstruktionsingeniør. 

Om Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S har netop vundet blandt andet opgaven, Vandkulturhuset – et nyt vandkulturhus og havnebad på Christiansholm (Papirøen). Læs mere her:

Søren Jensen er kendt for at være en inspirerende videns- og teknologivirksomhed baseret på grundlæggerfamiliens tro på udvikling og teknikkens muligheder, med andre ord vægtes det højt at tænke utraditionelt og visionært. Organisationen har en flad struktur, hvor der ikke er langt mellem ledelse og medarbejdere samt mellem kunder og medarbejdere.

Et andet kendetegn for Søren Jensen er, at de er blandt de første til at tilegne og benytte ny viden og således førende i anvendelsen og udviklingen inden for BIM, Computational Design, Off-site Manufacturing og næste generations byggeri.

Arbejdsområderne er meget varierende og omfatter bygningsdesign og -renovering, hospitalsbyggeri og -teknologi, undervisnings- og forskningsbyggeri samt industri og proces.

Organisationen er bygget op omkring tværfaglige teams, hvor konstruktørerne er ligestillede med de forskellige fagingeniører. Alle indgår i landsdækkende faggrupper, hvor der er fokus på udvikling, vidensdeling, kvalitetsudvikling og synliggørelse af faget.

Søren Jensen har i dag 160 medarbejdere.

Om jobbet                

Du vil primært få ansvar for projektering og rådgivning samt tilsyn med konstruktioner i mindre omfang.

Du kommer til at skabe projekter i tværfaglige projektgrupper og indgå i tæt samarbejde med bygherrer, arkitekter og entreprenører.

Dine opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af ide- og skitseoplæg.
  • Møder og dialog med bygherre, arkitekt og entreprenør.
  • Projektering og statisk dokumentation.
  • Deltagelse i kvalitetssikring og sparring.
  • Projektopfølgning og samprojektering med entreprenører.
  • Tilsyn med konstruktioner på byggepladser.

 

Projekterne er meget forskelligartede: F.eks. Vandkulturhuset, Sølund plejecenter og nyt domicil til Price Waterhouse Coopers samt meget andet inden for kontorer, kulturcentre, undervisning, sygehuse og stadions.

Du vil referere til teamlederen på Søren Jensens kontor midt i København.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelse som bygningsingeniør/konstruktionsingeniør.
  • Har minimum 8 års erfaring med projektering af bærende konstruktioner.
  • Har en god forståelse for bærende konstruktioner og statiske systemer.
  • Har et godt kendskab til både plasticitetsteori og elasticitetsteori.
  • Har kendskab til og erfaring med Eurocode.
  • Har forståelse og respekt for andre fagdiscipliner.
  • Kan begå dig professionelt på dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.
  • Er faglig ambitiøs og kompetent.
  • Er venlig og imødekommende.
  • Er pragmatisk, handlekraftig, løsningsorienteret og beslutningsdygtig.

 

Det er en fordel, hvis du er specialist inden for træ, stål og/eller beton og har erfaring med:

  • Anvendelse af IT-værktøjer.
  • Glasfiber, glaskonstruktioner og/eller geoteknik.
  • Dynamiske analyser og Revit.
  • Projekt- og/eller projekteringsledelse.

 

Virksomheden tilbyder

  • Spændende projekter med muligheden for at skabe ingeniørkunst.
  • Faglig udvikling – både hos dig og i konstruktionsfaggruppen.
  • En teknologivirksomhed, hvor nye initiativer er velkomne.
  • God fast løn med overtidsbetaling for timer udover 38 timer pr. arbejdsuge.
  • Ulykkes- og sundhedsordning.

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att.: Rekrutteringskonsulent Susanne Worm tlf.: 60 21 79 16 eller sw@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Konstruktionsingeniør