Maskiningeniør til projekt- og produktionsteknisk afdeling (PTA)

Maskiningeniør
Ingeniør og teknik
FiberVisions a/s
24/04/2019
Varde, Sydjylland
Tonny Lang - Tlf. 50 555 666
Del stillingsopslag

På vegne af FiberVisions a/s i Varde, søger vi en kompetent maskiningeniør. Stillingen er for dig, som brænder for projektarbejde og implementering i driften, og som kan indgå i et tværfagligt team bestående af erfarne medarbejdere med et højt kompetenceniveau.

Om jobbet

I projekt- og produktionsteknisk afdeling (PTA) designes og gennemføres små og store projekter, som understøtter en kontinuerlig udbygning og optimering af produktionsanlægget.

I PTA er opgaverne varierende. Som en del af teamet vil du opleve en hverdag med en fin vekselvirkning og synergi imellem design, planlægning og praktisk udførelse blandt afdelingens i alt 6 medarbejdere, der råder over specialiserede kompetencer inden for bl.a. maskinteknik, el, automation og produktionsteknik såvel som generelle kompetencer i projektledelse.

I stillingen vil du blive udfordret på kendskab til samspil mellem geometri, styrkelære, kemi, u-lineær fluidmekanik og termiske processer. Enten som tovholder i forhold til opgaveløsningens forskellige interessenter eller som projektdeltager på forskellige trin i et projekts levetid.

Dine hovedopgaver

  • mekanisk og termisk design
  • specificering af krav til udstyr m.m.
  • teknisk kontraktforhandling ved indkøb
  • risikovurdering og anlægsdokumentation
  • montage og supervision af eksterne håndværkere
  • test, implementering og idriftsætning samt overlevering til driften.

 

Vi forventer, at du

  • prioriterer sikkerhed og fremmer sikker adfærd
  • har drive, overblik og tager ansvar for dine opgaver
  • har gode samarbejdsevner
  • er fleksibel og pragmatisk
  • er resultatorienteret, kreativ og vedholdende
  • kan arbejde selvstændigt
  • behersker engelsk og dansk i skrift og tale.

 

Om dig og dine kvalifikationer

Det er et krav, at du er uddannet maskiningeniør, gerne med en håndværksmæssig baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende projektorienteret stilling i en produktionsvirksomhed, og har du kendskab til styrkeberegninger, damp, varmetransmission og systematisk sikkerhed, er dette et ekstra plus.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt.

Spørgsmål

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til seniorkonsulent Tonny Lang, Pay-Back specialist rekruttering på telefon 50 555 666 eller til afdelingsleder Ove Bonde Pedersen, FiberVisions a/s på telefon 21 20 43 09.

 


FiberVisions er en ordreproducerende, international virksomhed med salg til hele verden og søsterselskaber i USA og Kina. FiberVisions beskæftiger mere end 200 personer i Varde og godt 500 på globalt plan. FiberVisions er førende på sit felt, er forretnings- og markedsorienteret og omsætter for ca. 1 mia. kr. om året. FiberVisions producerer syntetiske fibre til hele verden inden for BtB segmentet – og udvikler fibre og processer i tæt samarbejde med kunderne. FiberVisions’ succes bygger på dygtige, engagerede og veluddannede medarbejdere – og et dynamisk lederteam. FiberVisions er ejet af den thailandske polyesterkoncern, Indorama Ventures Public Company Limited, med hovedsæde i Bangkok.

Læs mere på  www.fibervisions.com.


 

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Maskiningeniør til projekt- og produktionsteknisk afdeling (PTA)