Nordisk salgschef – CApure biogasopgradering

Nordisk salgschef - CApure biogasopgradering
Salg og kommunikation
Puregas Solutions
26/09/2017
Kolding, Midtjylland, Syddanmark, Fyn, København eller Malmø, Uspecificeret arbejdssted
Carsten Pedersen - Tlf. 40 713 213
Del stillingsopslag

På vegne af Puregas Solutions søger vi en dynamisk nordisk salgschef, der har meget stærke sprogkundskaber i dansk og svensk og en baggrund som maskinmester, ingeniør eller lignende. Tænder du på fremtidens teknologier, projektsalg og vil du være med til at gøre verden lidt grønnere, så har vi her drømmejobbet til dig.

Puregas Solutions er en spændende innovativ virksomhed i kraftig vækst med en kultur, der er præget af positivitet, fleksibilitet og entreprenørånd. Puregas Solutions er en mindre green tech ingeniørvirksomhed, der har meget stor succes med at rense/opgradere biogassen fra biogasanlæg, så slutproduktet bliver så rent, at det kan kobles direkte på naturgasledningen. Virksomheden er blandt de ledende i Europa og har 20 års erfaring inden for sit felt.

Se mere om Puregas Solutions her: http://www.puregas-solutions.com/dk/

Om jobbet

Som en følge af Puregas Solutions’ udvikling har man valgt at splitte den nuværende nordiske salgschefs opgaver op i 2 teknologier, hvor den dominerende teknologi, kaldet CApure (amin process), vil være dit fremtidige ansvarsområde. Efter grundig oplæring i Kalmar i Sverige og sidemandsoplæring i Danmark, kommer du løbende til at overtage aktuelle tilbud og projekter i forskellige stadier. Du kommer til at sidde i et helt centralt minefelt omgivet af den globale salgsdirektør, den nuværende nordiske salgschef, teknikere, projektledere, hovedkontoret i Sverige, myndigheder, kunder og andre stakeholders. Salget og projekterne vil primært foregå i det danske og sydsvenske, da det er her den største koncentration af biogasanlæg findes. Der vil også være salg til Norge og Finland af enkelte anlæg. På hovedkontoret i Kalmar sidder specialister klar til at hjælpe dig med teknisk bistand, så ordren kommer i hus. Når der er underskrift på aftalen, står projektledere og teknikere i Kolding og ditto i Sverige klar til at levere, det du lovede.

Processen for et salg og efterfølgende levering af et anlæg kan være lang og svinge mellem 8 mdr. op til flere år. Derfor er det vigtigt, at du evner at have overblik over de anlæg, der er i pipelinen på forskellige stadier. Det er også vigtigt, at du trives med projektsalg i stor skala, da du årligt skal forvente at kunne lukke en håndfuld opgaver. Puregas Solutions laver altid fuldskala FAT-test i Kalmar, hvor kunden inviteres med. Dette sikrer meget høj kvalitet og hurtig idriftsætning hos kunden, hvilket er 2 af virksomhedens unikke sellingpoints.

Du arbejder i en konstruktiv og positiv atmosfære, hvor såvel virksomhedens egne medarbejdere som andre leverandører, myndigheder og kunder arbejder tæt sammen. Du skal derfor – ud over at være specialist – også evne at arbejde godt og konstruktivt sammen med andre mennesker for i fællesskab at frembringe ultimative løsninger.

Om dig

Vi forestiller os, at du har et par års teknisk salgserfaring og er uddannet maskinmester, maskiningeniør eller anden teoretisk baggrund, som også kan være relevant. Du har mekanisk og gerne elteknisk indsigt og trives lige så godt on-site blandt teknikere som ved skrivebordet, når der skal kommunikeres med kunder og leverandører.

Da der er god mulighed for sidemandsoplæring i netop denne stilling, vægter årelang erfaring med teknisk projektsalg knap så højt som den rigtige indstilling, kombineret med dansk og svensk kommunikation på meget højt niveau.

Du er teamorienteret, men da der også er tale om en selvstændig stilling kræves det, at du også er ”selvstarter” og forstår at prioritere din tid. Da der arbejdes med projektsalg og ofte med stramme deadlines, kan arbejdstiden i perioder strække sig ud over 37 timer ugentligt.

Erfaring med biogas eller olie/gas er en fordel, men er ikke et krav.

Sprog

Det er et krav, at du taler og skriver dansk og svensk på ”indfødt” niveau. Engelsk beherskes ligeledes på højt niveau i såvel skrift som tale.

Bopæl

Du kan varetage stillingen med bopæl flere steder. Dit udgangspunkt kan være Kolding, hvor Puregas Solutions har det danske kontor. Det kan også være et hjemmekontor i det midtjyske, København eller Malmø.

Du skal forvente 60-90 rejsedage årligt, dog i den lave ende hvis du er bosat i Jylland.

Virksomheden tilbyder

Vores klient tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en spændende innovativ virksomhed i kraftig vækst med en god omgangstone og en kultur, der er præget af positivitet, fleksibilitet og entreprenørånd. For den rette person tilbyder denne stilling unikke muligheder, som vil give dig en enestående mulighed for udvikle dig selv og dine kompetencer inden for avanceret teknisk projektsalg.

Løn forhandles efter kvalifikationer og omhandler bl.a. sundhedssikring, pensionsordning, fri bil, telefon samt IT-udstyr til hjemmekontor.

Vi søger blandt de absolut dygtigste, og virksomheden tilbyder ansættelsesvilkår og udfordringer, der til fulde modsvarer dens høje krav, forventninger og ambitionsniveau.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til seniorkonsulent, Carsten Nygaard Pedersen fra Pay-Back specialist rekruttering på tlf.: 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Nordisk salgschef – CApure biogasopgradering