Programmør til bygningsautomatik

Programmør til bygningsautomatik
Ingeniør og teknik
KT Elektric A/S
19/11/2019
Aalborg, Nordjylland
Finn Villemoes Pedersen - Tlf. 24 20 06 13
Del stillingsopslag

På vegne af vores kunde, KT Elektric Aalborg A/S med afdelinger i Aalborg og København, søger vi en CTS-programmør til afdelingen i Aalborg. 

Ønsker du at arbejde i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, varierende arbejdsopgaver fra dag til dag og gode kollegaer? Er du uddannet automationstekniker, energiteknolog eller elektriker, og brænder du for programmering og for at yde en god service til kunderne? Så hører vi gerne fra dig. 

Om virksomheden

Hos KT Elektric A/S arbejder man med god service, høj kvalitet og aflevering til tiden uden at gå på kompromis med udførelsen af arbejdet. Man værdsætter kundekontakt, sætter kunden i centrum og leverer værdiskabende service og tekniske løsninger, der matcher kundens behov.

I KT Elektric A/S har man høje krav til sikkerhed og miljøforhold, der sikrer, at alle medarbejdere medvirker til at overholde sikkerhedsforskrifter og arbejder kontinuerligt på at afværge enhver fare for ulykker og sygdom. Desuden motiverer man medarbejdere på alle niveauer til at udføre deres aktiviteter på en miljømæssig forsvarlig måde.

Efter 40 år med byggeopgaver i hele landet og med væsentlige opgaver i København, etablerede virksomheden i 2015 en serviceafdeling i København. Med hovedsæde i Aalborg beskæftiger man i dag omkring 180 dygtige medarbejdere på landsplan.

Om jobbet

Grundet stor tilgang af tekniske opgaver, ønsker virksomheden at udvide programmørteamet. Derfor søger vi en programmør til teamet i Aalborg. Du vil referere til afdelingslederen for området.

Til virksomhedens BMS-projekter anvendes primært PLC af typen Beckhoff og hovedstationssoftware fra CentraLine (Niagara 4). Man udfører alle typer projekter lige fra avancerede villaer, kontorbyggeri og skoler samt supersygehuse. Virksomhedens vision er at levere den rigtige løsning til kunden – uanset budget.

Du vil komme til at arbejde fra hovedafdelingen i Aalborg, men kan forvente enkelte rejsedage til København i forbindelse med projekter. Her vil du indgå i projektteams på tværs af opgaverne og i tæt samarbejde med projektledere og teknikere.

Du vil opleve en alsidig hverdag, hvor der er tid til fordybelse i projekterne, og hvor intern sparring er en vigtig komponent i forhold til succes.

Du vil komme til at arbejde med følgende:

  • programmering af HVAC-anlæg i PLC
  • programmering og design af SCADA/hovedstation i Niagara 4
  • programmering af KNX
  • indkøring af anlæg.

 

Om dig

Du er uddannet som automationstekniker, energiteknolog, elektriker eller har en anden relevant uddannelse. Du har sikkert stor erfaring inden for bygningsautomation, HVAC-anlæg og generelt IBI-installationer. Som person er du ansvarsbevidst og stabil samt god til at indgå i teams og samarbejde.

Du har erfaring med mindst et af følgende programmeringssprog:

  • PLC standard IEC61131 (primært CFC/FB og struktureret tekst)
  • Java/BAJA
  • C#.

 

Virksomheden tilbyder dig

Du tilbydes

  • en dynamisk velfungerende virksomhed med højt til loftet
  • et godt arbejdsmiljø og spændende udfordringer
  • personalegoder og sociale arrangementer
  • en positiv medarbejderkultur med plads til forskelligheder
  • et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du har stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige udvikling.

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål kan rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Finn Villemoes Pedersen på tlf. 24 20 06 13 eller mail fvp@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Programmør til bygningsautomatik