Projektchef inden for broområdet til en spændende rådgivende ingeniørvirksomhed

Projektchef inden for broområdet
Ingeniør og teknik
15/01/2018
København, Københavnsområdet
Peter Marquardt - Tlf. 31 69 52 19
Del stillingsopslag

På vegne af en større rådgivende ingeniørvirksomhed i Københavnsområdet, med medarbejdere i både ind- og udland, søger vi en projektchef (broingeniør) til deres broafdeling, som er i rivende udvikling. Projektchefen skal bistå et hold af yderst fagligt kompetente kollegaer.

Om virksomheden

Vores kunde, der er en landsdækkende, rådgivende ingeniørvirksomhed med over 700 medarbejdere, udfører opgaver primært i Norden. Virksomheden har de nødvendige tværfaglige kompetencer til at kunne levere komplette løsninger på alle niveauer og står bag en lang række store projekter i Danmark og udlandet.

Om jobbet

Dine opgaver bliver projektledelse af nye broer eller renovering af broer og samtidig virke som sparringspartner til udvikling af dine kollegaer. Målet er at blive blandt de førende inden for broområdet i Danmark, og her vil du få en central rolle. I rollen som projektchef vil du være ansvarlig for salgsarbejde, udarbejdelse af tilbud mv. , og du er afdelingens repræsentant over for kunder og samarbejdsparter og er derudover, sammen med afdelingslederen, involveret i det strategiske og organisatoriske på afdelings- og divisionsniveau.

Virksomheden arbejder med alle typer brokonstruktioner – nye som eksisterende – fra mindre bygværker som faunapassager af cykel- og gangbroer til de større, komplekse vej- og banebroer, herunder Letbanen R3.

Afdelingen består af engagerede rådgivere, der dækker hele spektret inden for brorådgivning og kan løse alle typer af broprojekter i beton, stål, komposit, træ og glasfiber. Afdelingen består i øjeblikket af 15 medarbejdere.

Virksomheden er en innovativ brorådgiver, der vil forrest i feltet. Der anvendes de nyeste og mest avancerede teknologier til at skabe formmæssige unikke og kosteffektive broer og samtidig sikre en optimeret designproces. Ambitionen er at være de førende inden for 3D-projektering af broer, og man ønsker at arbejde med en parameterstyret designproces helt fra de indledende geometrimodeller til det færdige projekt.

Om dig

  • Du er broingeniør og sidder formodentligt i dag i en stilling som enten projektleder eller projektchef og har solid faglig indsigt med minimum 10 års erfaring.
  • Du har en solid erfaring med projektstyring af nye broer eller renovering af eksisterende broer.
  • Erfaring med at indgå i og styre et team af fagligt kompetente medarbejdere, ligesom du også trives med at arbejde selvstændigt.
  • Har du erfaring med totalentrepriser og letbaner, er det en fordel.
  • Du har en positiv indstilling og mod på faglige udfordringer.
  • Du er kvalitetsbevidst, har gode samarbejdsevner, er vant til at arbejde tværfagligt og god til at kommunikere.
  • Du har gennemslagskraft og kan skabe engagement hos alle involverede parter i byggefasen.
  • Du forstår anlæggets faser fra planlægning til entrepriseaflevering.
  • Du kan lide frihed under ansvar og befinder dig godt med en afvekslende hverdag, du har overblik og kan prioritere.

 

Virksomheden tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter.
  • Et godt kollegialt og stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer.
  • Et fagligt inspirerende miljø med gode personlige karriere- og udviklingsmuligheder.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på fleksibilitet og samarbejde.
  • Et selvstændigt miljø med gode udfordringer – DNA er “frihed under ansvar”.
  • En kultur, hvor trivsel og positive arbejdsforhold prioriteres højt.
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, videreuddannelse, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
  • At blive en del af en virksomhed i vækst.

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål kan rettes til Pay-Back specialist rekruttering att.: Seniorkonsulent/headhunter Peter Marquardt på telefon 31695219 eller mail pm@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Projektchef inden for broområdet til en spændende rådgivende ingeniørvirksomhed