Projektleder med flair for kundekontakt – forurenet jord og grundvand

Projektleder
Ingeniør og teknik
Orbicon A/S
03/09/2018
Aarhus, Midtjylland
Morten Wittrup Præstbrogaard - Tlf. 20 80 98 20
Del stillingsopslag

På vegne af Orbicon A/S’ Aarhus-afd. for Forurenet Jord & Grundvand søger vi en projektleder, der får energi af kundekontakt – og samtidig brænder for miljøområdet.

Er du projektleder med sans og interesse for kundekontakt, og har du erfaring fra en lignende virksomhed. Så har du muligheden for et utroligt spændende og attraktivt job hos Orbicon i Aarhus.  

Om jobbet 

I dit job er der stærk fokus på aktiviteter, der skaber, vedligeholder og følger op på kunde- og øvrige netværksrelationer og udvider kendskabet til Orbicons jyske afdeling for Forurenet Jord & Grundvand, men du indgår naturligvis også i samarbejde med kollegaerne om løsning af de konkrete opgaver. 

Du bliver en del af en afdeling med 10 dygtige kollegaer i et fantastisk socialt miljø, med fokus på at hjælpe hinanden og have det sjovt, mens der arbejdes. Samarbejdet med kunden vægtes højt, og du kommer til at ”køre parløb” med afdelingschefen i relation til kundekontakt og markedsudvikling.

I hele Orbicon får du omkring 600 engagerede kollegaer, der bruger hinanden på tværs af faggrænser og geografiske skel for at skabe de bedste og mest intelligente bæredygtige løsninger.

Om dig

Du er ingeniør eller har en lignende videregående uddannelse og har min. 5 års erfaring. Det vil være en fordel, hvis du har et godt kendskab til jordforureningsmarkedet. Du er løsningsorienteret, lytter til kundens behov og er en del af opgaveløsningen og opfølgningen.

Du har et højt personligt drive og trives med at træffe beslutninger, også når det går stærkt, som det kræves i et marked i vækst. Du har overblik – også i pressede situationer – og er god til at kommunikere og samarbejde, både med kunder og kollegaer og andre interessenter.

Du har et godt humør, er udadvendt og bidrager til den gode stemning i virksomheden.

Orbicon tilbyder

En uformel hverdag med stor indflydelse på dit eget arbejde, retten og pligten til at tænke selv og tage ansvar. Spændende opgaver i et stærkt fagligt miljø og store muligheder for at præge udviklingen inden for miljøområdet. Hertil kommer mulighed for karriereforløb i virksomhedens interne uddannelsesprogram. Stillingen honoreres på et attraktivt niveau.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Alle spørgsmål rettes til seniorkonsulent Morten Wittrup Præstbrogaard, Pay-Back specialist rekruttering på tlf. 20809820.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Orbicon er en rådgivende ingeniørvirksomhed med cirka 600 engagerede kollegaer fordelt på 8 kontorer i Danmark, to i Grønland, et i Island og fem i Sverige. Orbicon arbejder med at løse nogle af de store udfordringer, vi som samfund står over for i forbindelse med klima, energi, miljø og natur. Orbicon er et 100 % ejet datterselskab under Hedeselskabet, der er en erhvervsdrivende fond.

Læs mere her: www.orbicon.dk 

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Projektleder med flair for kundekontakt – forurenet jord og grundvand