Regnskabs- og administrationschef

Regnskabs- og administrationschef
Kontor og økonomi
Henrik Skov Christensen A/S
08/11/2019
Esbjerg, Sydjylland
Jonas Jørgensen - Tlf. 31 52 81 91
Del stillingsopslag

På vegne af Henrik Skov Christensen A/S søges en struktureret og initiativrig regnskabs- og administrationschef. Du vil få en central rolle på økonomiområdet, med et stærkt fokus på at digitalisere og udvikle økonomistyrings- og regnskabsprocesserne.

Om stillingen og dine opgaver

Med reference til virksomhedens CEO, vil du få ledelsesansvaret for økonomiafdelingen, som p.t. tæller 3 medarbejdere (én kontorassistent og 2 elever). Som regnskabs- og administrationschef bliver dine primære opgaver at sikre et højt kvalitetsniveau i forhold til den daglige drift, styring og økonomisk rapportering. Du bliver ansvarlig for alle regnskabsopgaver og videreudviklingen af de administrative processer hos Henrik Skov Christensen A/S.

Virksomheden tilbyder en spændende stilling, hvor du selv skal være med til at definere rammerne og den fremtidige arbejdsgang for økonomiafdelingen i en transportvirksomhed præget af vækst, faglighed og samarbejde i opgaveløsningen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Kreditor- og debitorstyring, betaling, bogføring og afstemning af konti.
  • Udarbejdelse af rettidig og præcis ledelsesinformation/KPI’er i form af måneds- og kvartalsrapporter.
  • Budgetter – udarbejdelse og løbende budgetstyring.
  • Sikre at alle regnskabsmæssige forhold er ført ajour og kvalitetssikret samt færdiggørelse af materiale til revisor ved årsregnskab.
  • Momsregnskab – beregning og indberetning af moms.
  • Løbende kontakt med bank, revisor, Skat, kunder og samarbejdspartnere.
  • Administrative opgaver med fokus på optimering og videreudvikling af processer og arbejdsgange.

 

Forventninger til dig

Vi forestiller os, at den rette kandidat har revisionsbaggrund efterfulgt af nogle års erfaring som regnskabsansvarlig i en mindre eller mellemstor virksomhed. Som person er du smilende, positiv og teamorienteret. Du er vedholdende og struktureret, detaljeorienteret og har høje standarder for dit eget og afdelingens arbejde. Du er nysgerrig og sætter en ære i at optimere inden for dit fagområde, og du har en god og naturlig autoritet samt en vis portion gennemslagskraft, med afsæt i din faglighed.

Kvalifikationer:

  • Omstillingsparat, går frisk til nye opgaver og kommer hurtigt ind til kernen.
  • Besidder et højt energiniveau, udviser personligt engagement og kan levere en ekstra indsats når det er nødvendigt, eksempelvis op til rapporteringsdeadline og årsafslutning.
  • Arbejder struktureret med overblik og har styr på tingene og kan også levere under tidspres.
  • Har erfaring med optimering af forretningsgange og interne processer i en økonomifunktion.
  • Har erfaring med Navision og eventuelt Bluegarden lønsystem.
  • Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder. 

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Jonas Jørgensen, Pay-Back specialist rekruttering på tlf. 3152 8191 eller mail jj@pay-back.dk.

__________________________________________________________________________________________________________________

Om Henrik Skov Christensen A/S

Henrik Skov Christensen A/S er en velkonsolideret transportvirksomhed beliggende i Esbjerg. Virksomheden har eksisteret siden 2007 og råder i dag over 60 trækkere og beskæftiger 8 ansatte på kontoret i Esbjerg. Henrik Skov Christensen A/S tilbyder mange forskellige typer transporter, eksempelvis dag-til-dag leveringer, farligt gods (ADR), fulload samt partlæs i Danmark og meget mere.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Regnskabs- og administrationschef