Resultatorienteret sælger indenfor sport, leg og idræt

Resultatorienteret sælger
Salg og kommunikation
TRESS Sport og Leg
17/11/2017
København, Københavnsområdet
Morten Wittrup Præstbrogaard - Tlf. 20 80 98 20
Del stillingsopslag

På vegne af TRESS Sport og Leg, Skanderborg, søger vi en resultatorienteret sælger til Københavns Vestegn.

Er du klar til et spændende, udviklende og selvstændigt sælgerjob, og har du en brændende interesse for at sælge produkter til sport, leg og idræt? Så kan jobbet her være noget for dig.

Om dig

Vi søger en salgsorienteret personlighed, der er ung af sind og altid ser muligheder og løsninger frem for begrænsninger. Jobbet kræver stort personligt drive og vedholdenhed, for at du kan fungere i en selvstændig hverdag med budgetansvar, men også at du har forståelse for den holdånd, der skal til for sammen at skabe resultater.

Om jobbet

Du bliver ansvarlig for et distrikt med masser af salgsmuligheder og potentiale. Du har mere end 5.000 kvalitetsprodukter at tilbyde og meget kompetente kolleger på holdet. Dine opgaver er bl.a. bookning af egne mødeaftaler, salg via kundebesøg, tilbudsgivning og opfølgning. En stor del af jobbet består i at finde nye kunder og kontakter, der kan sikre ordrer på både kort og lang sigt.

Dine kvalifikationer

Din konkrete salgserfaring (det er et krav, at du har erfaring med fysiske salgsbesøg), din personlighed, dit drive og din interesse for sport, leg og idræt vejer tungt. Har du konkret erfaring med salg af lignende produkter, er det naturligvis en fordel, men ikke noget krav. Du er resultatorienteret og ser salgsmuligheder i alle situationer, er positivt indstillet og har et godt, stabilt humør. Du taler og skriver fejlfrit og flydende dansk og har B-kørekort.

Virksomheden tilbyder

TRESS som arbejdsplads er en stabil virksomhed i positiv udvikling. Stemningen er præget af et højt aktivitetsniveau og af, at alle brænder for kvalitet og service omkring produkter og koncepter. Jobbet er på fuld tid, og virksomheden tilbyder en løn, der matcher den rette ansøgers kvalifikationer. 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til seniorkonsulent Morten W. Præstbrogaard, Pay-Back specialist rekruttering på tlf. 2080 9820.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

TRESS Sport og Leg leverer udstyr og løsninger til det aktive Skandinavien og er ét af Skandinaviens førende firmaer indenfor udstyr til idræt, sport, leg og motorik, og virksomheden lagerfører mere end 5.000 kvalitetsprodukter til omgående levering. TRESS tilbyder det meste og bedste indenfor idrætsudstyr, motorikudstyr, børnehaveudstyr, legepladser, multibaner og meget mere. Kundekredsen er bred og dækker bl.a. skoler, børneinstitutioner, idrætshaller og –centre, kommuner, boligforeninger, anlægsgartnere, entreprenører og arkitekter.

Se endvidere: www.tress.dk

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Resultatorienteret sælger indenfor sport, leg og idræt