Salgsingeniør/teknisk sælger

Salgsingeniør/teknisk sælger
Salg og kommunikation
West Diesel Engineering A/S
24/10/2017
Esbjerg, Sydjylland
Jonas Jørgensen - Tlf. 31 52 81 91
Del stillingsopslag

west diesel logo

For West Diesel Engineering A/S i Esbjerg søger vi en salgsingeniør/teknisk sælger, der har evnerne, viljen og den tekniske indsigt til at udvikle salget på et vækstmarked i såvel det maritime som det industrielle segment.

Personen, vi søger, er en dynamisk og dygtig købmand med overblik og god forretningsforståelse, der via en proaktiv og selvstændig indsats sikrer, at den skitserede strategi og de opstillede mål indfries. Du har hele Danmark, Grønland og Færøerne, ja, faktisk hele verden, som din arbejdsplads. Du har et højt personligt drive og ved, at det kræver kanvas og hårdt arbejde at udbygge den position, West Diesel har opbygget igennem årene.

Om jobbet – din udfordring

Du bliver en central person i salget af West Diesels produkter og ydelser til kunder inden for den maritime sektor og brancher lige fra olie & gas, vind til landbrug/industri. Ejerkredsen vægter kvalitet, ordholdenhed, fleksibilitet og kreativitet og ikke mindst stort engagement i enhver opgaveløsning.

Du forestår den direkte dialog med såvel eksisterende som med nye kunder gennem opsøgende salg. Du medvirker i hele salgsprocessen fra den indledende kontakt til rådgivning, design, tilbud og opfølgning efter salget. Dit personlige høje drive og evnen til at støve nye kunder op er nøglen til din succes, og du trives med et mix mellem lige dele nysalg og kundepleje af eksisterende kunder.

Du vil få en god support fra ejerkredsen samt fra virksomhedens øvrige afdelinger efter behov.

For den rette kandidat er der tale om en unik karrierestilling med rig mulighed for personlig udvikling og indflydelse på fremtiden i en spændende velkonsolideret vækstvirksomhed bygget på gode værdier og troværdighed.

Om dig – din profil

Indgangene til jobbet kan være mange, men fællesnævneren er en teknisk baggrund som eksempelvis maskinmester eller lignende. Du har formentligt en erhvervsmæssig baggrund fra salg af tekniske produkter eller ydelser.

Dine personlige egenskaber:

  • Du er dynamisk, engageret, udadvendt, ansvarsfuld og har et udpræget hunter-gen, der gør, at du aldrig giver op.
  • Du har en kommerciel tankegang og jagter den gode handel, hvor der er to vindere.
  • Du arbejder målrettet og struktureret således, at tidsplaner og kalkulationer overholdes.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og trives med en åben og uformel omgangstone i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Du tager ansvar for dine arbejdsområder, men er samtidig den gode kollega, der altid har tid til at hjælpe og kan bidrage i andre sammenhænge.
  • Du har generelt et højt energiniveau og kan samtidig arbejde struktureret – også under pres.

 

Virksomheden tilbyder

Virksomheden tilbyder dig ansættelse i en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra drøftelse til beslutning, og hvor teamets succes er i fokus frem for enkeltpersonens. Der er et virkeligt godt samarbejde blandt medarbejderne, og alle medarbejdere betragtes som nøglemedarbejdere.

West Diesel Engineering A/S er i god vækst og har den tekniske viden, midler og viljen til at gøre ambitionerne til virkelighed, og du vil indgå i en tæt dialog med beslutningstagerne både i det daglige og på den aftalte møderække. Du vil efter behov blive uddannet i virksomhedens produkter således, at du altid er opdateret. Gage og pension efter kvalifikationer.

Arbejdssted

Din bopæl er nær West Diesel Engineering A/S i Esbjerg. Du må naturligvis også påregne at få nogle indenlandske og udenlandske rejsedage.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til headhunter Jonas Jørgensen, Pay-Back specialist rekruttering på tlf.: 3152 8191.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Salgsingeniør/teknisk sælger