Salgsleder med fokus på forretningsudvikling

Salgsleder med fokus på forretningsudvikling
Salg og kommunikation
SYDVESTA A/S
06/09/2019
Esbjerg, Sydjylland
Jonas Jørgensen - Tlf. 31 52 81 91
Del stillingsopslag

Har du en solid erfaring med salg og udvikling af eksisterende og nye kunder? Motiveres du af muligheden for at præge en salgsorganisations udvikling og skabe din egen rolle i en nyoprettet stilling? Så kan stillingen som salgsleder hos SYDVESTA A/S være noget for dig.

Stillingen og din rolle hos SYDVESTA A/S

Som salgsleder hos SYDVESTA A/S vil du få en spændende rolle, hvor du skal identificere og arbejde målrettet på at skabe nye forretningsmuligheder hos eksisterende samt nye kunder. Du vil have en betydende intern rolle i forhold til at optimere og udvikle salget på tværs af SYDVESTA A/S’ kædekunder i tæt samarbejde med de interne salgsmedarbejdere. Det kræver et stort overblik og en tæt dialog internt såvel som eksternt hos de forskellige kædekontorer hos trælast- og værktøjsgrossister i Danmark, Sverige og Norge. 

Samtidig vil du også være ansvarlig for at udvikle nye forretningsområder og drive salget hos de kunder, som ikke er blandt de eksisterende kædekunder. Her vil du skulle arbejde opsøgende med at identificere nye kunder samt vedligeholde og udvikle de eksisterende kunder uden for kædesamarbejdet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • varetage rollen som teamleder i forhold til den interne salgsafdeling på 4 medarbejdere
  • fungere som tovholder på kædekunderne og koordinere det interne salgsarbejde med en bred daglig kontakt til kunder og interne medarbejdere
  • bistå og hjælpe SYDVESTA A/S’ eksterne sælgere med relevant knowhow, der kan fremme deres salgsarbejde ude i butikkerne
  • være opsøgende og drive salget i forhold til eksisterende og potentielle kunder, som ikke er en del af de eksisterende kædekunder i Danmark, Sverige og Norge.

 

Dine kvalifikationer

Du er en tillidsvækkende købmand, og du har solid erfaring med forhandlersalg og kender betydningen af et professionelt samarbejde med byggemarkedskæder mv. Optimalt set har du en baggrund inden for salg af værktøj, men en anden salgsmæssig baggrund kan også være relevant.

Som person er du ambitiøs, proaktiv, robust og vedholdende. Du er tillidsvækkende og kommunikativt stærk med en god evne til at bygge længerevarende forretningsmæssige relationer. Du har gode formidlingsevner og kan begå dig i forhold til beslutningstagere på alle niveauer, hvor du agerer som en dygtig ”købmand”. 

Du trives med løbende planlægning og ikke mindst opfølgning både internt i organisationen og eksternt i forhold til aftaler med kunder. Samtidig har du en stærk forretningsmæssig og strategisk forståelse og formår at omsætte overordnet strategi til handlingsplaner og klare målsætninger. Du arbejder hjemmevant i hele Office-pakken og er stærk i Excel.

Du tilbydes

Du kan forvente en arbejdsdag i en uformel atmosfære, hvor faglig og personlig kompetenceudvikling prioriteres højt. Alt sammen i en unik virksomhedskultur, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde. Her glædes man ved at være en del af beslutningsprocessen, fejrer succeserne og løser opgaver i et engageret team.

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Jonas Jørgensen, Pay-Back specialist rekruttering på tlf. 3152 8191 eller pr. mail: jj@pay-back.dk.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Om virksomheden

SYDVESTA A/S er et handels- og importfirma med 16 medarbejdere, der er leverandør af værktøj og maskiner til byggemarkeder, håndværkerbutikker og værktøjsforretninger i Danmark og Sverige. Virksomheden er en serviceorienteret virksomhed, der er præget af ordentlighed og godt købmandskab, som leverer til kunderne på dag til dag-basis.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Salgsleder med fokus på forretningsudvikling