Senior Project Manager – maskineltavler

Senior Project Manager
Ingeniør og teknik
Tricon Electric A/S
22/03/2019
Kolding, Sydjylland
Finn Villemoes Pedersen - Tlf. 24 20 06 13
Del stillingsopslag

På vegne af Tricon Electric A/S, der er et datterselskab af Tricon International A/S, søger vi en Senior Project Manager med + 10 års erfaring med design og konstruktion af styre- og eltavler til maskiner. Din primære opgave vil være servicering af Tricon Electrics kunder med hensyn til design og produktion af maskineltavler til OEM-maskinbyggere.

Om virksomheden

Tricon Electric A/S er datterselskab af Tricon International A/S og er kerneforretningen, siden virksomheden blev grundlagt i 1981. Virksomheden er drevet med gode værdier og holdninger til at drive virksomhed og fokuserer på at skabe løsninger med et højt teknisk niveau, hvor der er fokus på detaljerne.

Om jobbet

Virksomheden søger en person, der har +10 års erfaring med design af styre- og eltavler til maskiner. Du bliver en del af ingeniørafdelingen med 25 ansatte. Din arbejdsplads vil være Danmark med et samarbejde med selskabets to virksomheder i Ungarn og Thailand.

Som Senior Project Manager vil du være beskæftiget med konstruktion af eltavler til maskiner og fabrikker, koncepter til forskellige forretningsområder, som international transport, marinefartøjer, offshore og vindmøller. Virksomhedens største kunder er store OEM-industrier, som hovedsageligt eksporterer globalt.

Du vil være projektlederen (key account ingeniør) for én eller flere kunder, hvor arbejdet består i at køre projekter fra start til slut. I rollen som Senior Project Manager er du omdrejningspunktet i processen og har ansvaret for at levere et slutprodukt til kunden, som lever op til Tricon Electrics høje standarder. Virksomhedens salgsafdeling åbner nye kunder, hvor du skal supportere i forbindelse med salget.

Der vil være mulighed for begrænset rejseaktivitet i forbindelse med aktiviteter i primært England og det Nordamerikanske marked, som Canada og USA.

Du møder kunden og identificerer de faktiske behov og krav, hvorefter arbejdet består i at køre projektet fra start til slut.

Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at omfatte:

  • Indgå i projektering og designopgaver som en del af kundens projektteam.
  • Projektere og dimensionere eltavlerne, herunder beregning af hovedstrøm.
  • Tegning og arbejde i PCSCHEMATIC, EPLAN og CADdy++.
  • Varetager rollen som projektleder og sikrer, at projektet gennemføres på optimal vis.
  • Kalkulere tilbud, oprette salgsordrer og sagsnumre.
  • Forbereder teknisk information til produktion og indkøbsafdeling.
  • Gennemgår diagrammer og styklister.
  • Overdrager sagen til produktion.

 

Du vil være den teknisk og økonomisk ansvarlige projektleder, hvilket også inkluderer fakturering. Du vil også være en del af after sales-evalueringen.

Om dig

Du har en relevant elteknisk baggrund som f.eks. elektriker, elinstallatør, maskinmester, ingeniør eller anden relevant uddannelse.

Du er en ansvarlig person, som arbejder selvstændigt og ser muligheden for at påvirke din hverdag. Du er i stand til at kommunikere åbent og med tillid til dine kunder, og der lægges vægt på dine evner til at se kundens faktiske behov, da virksomheden ønsker at blive set som partnere i stedet for en traditionel underleverandør.

Virksomheden tilbyder dig

Tricon Electric A/S tilbyder dig en udfordrende og varieret stilling med høj grad af involvering i en dynamisk og horisontal orienteret organisation, hvor du selv har mulighed for at planlægge din tid.

Du vil indgå i den danske ingeniørafdeling med masser af dynamik, god humor og gode arbejdsmuligheder for at dele viden i teamet af dygtige kollegaer. Det forventes, at du behersker dansk, engelsk og gerne tysk, i skrift og tale.

Du vil få en attraktiv gage, der modsvarer dine kvalifikationer, derudover pension og sundhedsforsikring. 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål kan rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Finn Villemoes Pedersen på tlf. 24 20 06 13 eller mail fvp@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Senior Project Manager – maskineltavler