Senior projekteringsleder (bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør)

Senior projekteringsleder
Ingeniør og teknik
Züblin A/S
20/09/2017
Søborg, Københavnsområdet
Peter Marquardt - Tlf. 31 69 52 19
Del stillingsopslag

zublin 

På vegne af vores kunde Züblin A/S, søger vi en senior projekteringsleder (bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør). Züblin A/S har vundet flere spændende byggeprojekter og vil derfor styrke organisationen i København med yderligere en senior projekteringsleder.

 

Om virksomheden

Züblin A/S er et dansk entreprenørselskab med ca. 500 medarbejdere. Virksomheden anlægger veje, broer, tunneler og jernbaner og opfører byggeri til alle formål. Züblin A/S er ejet af Ed. Züblin AG, som er en del af den internationale STRABAG SE koncern – en finansielt stærk og innovativ teknologikoncern med base i Europa. Med sine 73.000 medarbejdere omsatte STRABAG SE i 2014 for ca. 13,6 mia. €.

Læs mere om firmaet her www.zueblin.dk 

 

Om jobbet

Som senior projekteringsleder i Byggeri får du ansvaret for projekteringen på større projekter, der udføres i partnering eller totalentreprise. Ofte vil der være tale om Design & Build-kontrakter.

 

Dine primære opgaver:

  • Du er ansvarlig for projekteringen på større projekter.
  • Du koordinerer det samlede rådgiverteam samt grænsefladerne mellem de forskellige fagområder.
  • Du varetager kontakten til bygherrer, myndigheder, udvalgte leverandører m.m.
  • Du har det overordnede ansvar for rettidigt projektgrundlag for udførelsen.
  • Du bliver kontaktperson til Züblins egen tekniske afdeling, som supporterer deres danske projekter.

 

Dine kvalifikationer og dig som person:

Du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller tilsvarende, men vigtigst er, at du har solid erfaring med design- og projekteringsledelse fra store, komplicerede projekter.

Vi søger en person med drive og gennemslagskraft, som ikke kun ved, hvordan tingene skal designes og projekteres, men som også ved, hvad det koster. Du har fokus på at koordinere og guide designet med henblik på at finde de mest effektive løsninger.

Det er desuden vigtigt, at du kan begå dig i en international organisation, hvor dine tværkulturelle, kommunikations- og samarbejdsevner bliver helt afgørende for din succes.

Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

 

Virksomheden tilbyder

Med base i Søborg, København, vil dit daglige arbejde foregå i samarbejde med et internationalt team af erfarne kollegaer.

Züblin tilbyder en udfordrende og ambitiøs arbejdsplads på nogle af Københavns mest markante projekter. Derudover et selvstændigt og ansvarsfuldt job, som du selv er med til at præge i en organisation, som er i vækst og bygger nogle af de største og mest bemærkelsesværdige byggerier i Danmark.

Arbejdssted: Søborg.

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

 

Spørgsmål

Alle spørgsmål kan rettes til Pay-Back specialist rekruttering att.: Seniorkonsulent, Peter Marquardt på telefon 31695219 eller mail pm@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Senior projekteringsleder (bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør)