Senior projektleder eller projektleder

Senior projektleder eller projektleder
Ingeniør og teknik
12/12/2018
Holstebro, Midtjylland
Søren Prehnum
Del stillingsopslag

For vores kunde, en stor virksomhed i byggebranchen, søger vi en senior projektleder eller projektleder (bygningskonstruktør eller bygningsingeniør).

Om virksomheden

Siden stiftelsen i 1980’erne har virksomheden arbejdet sig op til at være én af Danmarks førende på sit felt, med hovedvægten lagt på kvalitet, know-how og leveringstider. Virksomhedens metier er et nicheprodukt. Virksomheden er beliggende i Holstebro og beskæftiger 100+ medarbejdere fordelt på 25 funktionærer, 65 produktionsarbejdere og 45 montører – heraf 15 montører med bopæl på Sjælland. Virksomheden opererer fortrinsvist på det danske marked, men udfører ligeledes entrepriser i Sverige, Norge, Tyskland, England samt på Grønland og Island. På hjemmemarkedet er hovedparten af kunderne koncentreret i hovedstadsområdet samt Aarhusområdet. Virksomheden udmærker sig med en meget erfaren og trofast medarbejderkerne både inden for projektering, produktion og montering. Alle projektledere og salgsmedarbejdere har byggeteknisk baggrund som enten ingeniører eller bygningskonstruktører. Værkstedsfolk og montører er for hovedpartens vedkommende uddannede tømrere eller smede.

Om jobbet

Med et stigende aktivitetsniveau og stadigt mere udfordrende opgaver kommer du, med direkte reference til projektchefen, til at være en del af et dynamisk team samt et inspirerende og spændende arbejdsmiljø.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at

  • styre og sikre, at processen fra start af projektet til afslutningen varetages, så teamet bevarer overblikket over opgaverne og sikre, at målsætningerne bliver overholdt
  • sikre fastlæggelse af rammerne og planlægning af projekterne, herunder målsætninger for kvalitet og økonomi
  • holde løbende kontakt med kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter i projektet
  • foretage forventningsafstemning og aktiv risikostyring.

 

Dine kvalifikationer og om dig

  • Du har en byggeteknisk baggrund som uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør og gerne en faglig uddannelse som tømrer før dette.
  • Du forstår bygningers kompleksitet samt forskellighed og er i stand til at vurdere om en løsning/ ide kan virke i praksis.
  • Du har minimum 5-10 års praktisk erfaring og har cirka 3-5 års dokumenteret erfaring med projektledelse og en god forståelse for budgettering, udarbejdelse af tidsplaner, arbejdsmiljø, kvalitetsstyring og myndighedsbehandling.
  • Du har erfaring med alle faser i byggeprocessen, fra analyse og skitsering til projektering og byggeledelse.
  • Du sikrer, at projektet holdes indenfor rammerne, både hvad angår kvalitet, økonomi og tid.
  • Du har indgående kendskab til ABR89 og ydelsesbeskrivelserne.
  • Du er kompetent bruger af de relevante IT-programmer, såsom Revit Architecture eller Autocad.
  • Du har erfaring med projektledelse og projektering.

 

Som person er du kendetegnet ved at være kvalitetsbevidst. Du er en udpræget teamspiller, hjælpsom og med en positiv tilgang til opgaveløsningerne. Du forstår at kommunikere og bibringe teamet din faglige viden og går foran med en god arbejdsmoral. Kort sagt, du er samarbejdsorienteret, troværdig og nytænkende.

Du tilbydes

Et spændende job i en velrenommeret og succesfuld virksomhed. Du vil blive en vigtig del af en spændende organisation, hvor der er mulighed for at udvikle og præge stillingen og samarbejde med kompetente og inspirerende kollegaer. En organisation, hvor der, samtidig med varierende og udfordrende arbejdsopgaver, er et afslappet og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en ligefrem omgangstone samt en høj grad af fleksibilitet.

Løn efter kvalifikationer.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Arbejdssted: Holstebro.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, seniorkonsulent Søren Prehnum på tlf. 53 605 600.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
Senior projektleder eller projektleder