Vedligeholdstekniker/eltekniker

Vedligeholds-/eltekniker
Ingeniør og teknik
Hilton Foods Danmark A/S
18/12/2017
Hasselager, Midtjylland
Peter Torp - Tlf. 6015 0984
Del stillingsopslag

På vegne af Hilton Foods Danmark A/S, Hasselager, søger vi en vedligeholdstekniker/eltekniker til vedligehold og forebyggende service, weekendarbejde.

Om Hilton Foods Danmark A/S

Hilton Foods Danmark A/S’ moderne kødforædlingsfabrik i Hasselager er baseret på den nyeste teknologi og leverer på de højeste kapacitetsoutputs, der kræves, for at producere til denne meget konkurrenceprægede sektor. Hilton Foods Danmark A/S leverer ikke alene lave enhedsomkostninger, men opnår også højeste niveau på områderne fødevarekvalitet, hygiejne, fødevaresikkerhed og holdbarhed. Produktionslinjerne kører syv dage om ugen og sikrer, at bl.a. Coop har de rigtige produkter til rette tid og af højeste kvalitet.

Der er fart over feltet, så har du lyst til at arbejde i et tempo, der matcher produktionens høje oppetid, og har du forståelsen for at optimere, vedligeholde og udvikle automationsløsninger inden for tekniske anlæg? Så får du muligheden hos Hilton Foods Danmark A/S som vedligeholdstekniker/reparatør på elsiden.

Om jobbet

Du kommer til at indgå i en højt specialiseret gruppe af 20 smede/elektrikere, hvor arbejdsopgaverne bl.a. er at udføre optimering, forebyggende vedligeholdelsesarbejde og fejlfinding samt at medvirke ved indkøring af nyt, moderne udstyr. Alt i tæt samarbejde med operatørerne på produktionsmaskinerne.

Vi søger medarbejdere til teamet, der arbejder weekend, lørdag og søndag fra kl. 5 til kl. 18. Medarbejdere, der arbejder weekend, bliver jf. gældende overenskomst betalt for 37 timer om ugen.

I jobbet vil der være opgaver, der udføres i haller med køl – den rette påklædning hertil er til rådighed.

Om dig og dine kvalifikationer

  • Du har en relevant elfaglig uddannelse som f.eks. automatikfagtekniker og har arbejdet i industrisektoren.
  • Du er erfaren og har indgående kendskab til arbejdet med reparationer og forebyggende vedligehold.
  • Du forventes at kunne kommunikere på alle niveauer.
  • Du er ansvarsbevidst, arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Du er i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver og kan tage selvstændigt initiativ.

 

Hilton Foods Danmark A/S tilbyder

Et udfordrende og selvstændigt job i et dynamisk miljø, hvor der gives en grundig sidemandsoplæring. Hilton Foods Danmark A/S har stort fokus på medarbejdernes muligheder for udvikling, både personligt og fagligt. Trivsel og arbejdsglæde vægtes højt i dagligdagen.

Som medarbejder hos Hilton Foods Danmark A/S i Hasselager, har du adgang til en række medarbejdergoder som f.eks. pensionsordning, sundhedssikring og en fordelagtig kantineordning. På anlægget i Hasselager er der en velfungerende og aktiv personaleforening, der afholder sociale arrangementer på tværs af alle afdelinger.

Du kan læse mere om Hilton Foods Danmark A/S på www.hiltonfoodgroupplc.com/danmark.

Arbejdssted: Hasselager.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, seniorkonsulent Peter Torp, tlf. 60150984 eller pt@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vedligeholdstekniker/eltekniker