VVS-ingeniør

VVS-ingeniør
Ingeniør og teknik
01/09/2017
København, Københavnsområdet
Susanne Worm - tlf.: 60 21 79 16
Del stillingsopslag

På vegne af kunde inden for bygningsrenovering, søges en VVS-ingeniør til mindre og større projekter.

 

Om virksomheden

Virksomheden er en mellemstor veldrevet ingeniør- og arkitektvirksomhed i København, der er specialiseret i totalrådgivning inden for renovering, ombygning, udvikling og vedligehold af boliger, offentlige institutioner samt erhvervs- og industriejendomme i Storkøbenhavn.

Kundeskaren rækker bredt fra: offentlige bygherrer, almene boligorganisationer, ejendomsinvestorer, ejer- og andelsforeninger til energi- og forsyningsselskaber.

De faglige kompetencer dækker konstruktioner, installationer, jordarbejder, energioptimering, forundersøgelser, byggesags- og/eller økonomistyring samt vedligeholdsplanlægning generelt. Der lægges også vægt på involvering og håndtering af brugere/beboere i bygningerne under arbejdets udførelse.

Virksomheden er blandt mange ting også unik i sin ledelsesform. Det betyder, at den enkelte har frihed med ansvar. At man selv planlægger sin arbejdsdag. Værdien, der skabes, vægtes højere end hvor meget tid, der anvendes på kontoret.

Virksomheden lægger vægt på ordentlighed og at holde, hvad man lover. Kvalitet, godt teamwork, fair indtjening og tilfredse kunder er vigtige værdier for virksomheden. Andre nøgleværdier er: rene linjer, f.eks. løsninger, der aldrig gøres unødig komplicerede, bæredygtighed og integritet.

 

Om jobbet              

Du vil primært få ansvar for store og mindre VVS-projekter, sekundært også styring af andre fagområder og følgearbejder, alt sammen inden for renovering af ejendomme. Som ansvarlig projektleder vil du komme til at arbejde i krydsfeltet mellem kunder, virksomhedens egne arkitekter, ingeniører og konstruktører,  Du er i stand til at bruge din erfaring med VVS som ingeniør og har et stor ønske om at udvikle dig både som VVS-ingeniør, rådgiver og menneske i et team af gode kollegaer.

Du er i stand til at bruge din erfaring som VVS-fagperson og har et stort ønske om at udvikle dig både som ingeniør, projektleder, rådgiver og menneske i et team af gode kollegaer.

Du får ansvar, men du er ikke alene. Du bliver en del af et tværfagligt hold bestående af 10 kollegaer, som er arkitekter, ingeniører, andre VVS-teknikere og konstruktører. Det betyder, at du altid har relevant faglig sparring inden for rækkevidde.

Du får teknisk backup, fra projektkoordinatorer og tekniske tegnere, som assisterer dig til gode løsninger og projektforløb.

Du vil referere til teamlederen og får som en del af et team stor indflydelse på din egen hverdag.

 

Om dig

Du skal have et stort ønske om at arbejde og udvikle dig som ingeniør, projektleder, kunderådgiver og holdspiller.

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelse som ingeniør eller maskinmester med erfaring inden for VVS, eller du er VVS-installatør.
  • Har min. 3 års erfaring som projektleder, bygherrerådgiver eller byggeleder i virksomheder inden for nybyg eller renovering.
  • Skal både kunne arbejde selvstændigt og være god til tværfagligt samarbejde og går ind for tværfaglig sparring og samarbejde med arkitekter, bygningsingeniører og konstruktører.
  • Er bevidst om, at den gode kundekontakt og det brede netværk er vigtigt inden for renovering.
  • Har evner og lyst til at håndtere både faglige udfordringer inden for renovering samt personlig kontakt med kunder.
  • Har et højt fagligt niveau og sætter en ære i god kvalitet.

 

Virksomheden tilbyder

Du bliver ansat i en innovativ virksomhed i fremgang, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og konstruktiv kultur.

  • Virksomheden tilbyder intern træning, personlig sparring og et decideret lederuddannelsesforløb gennem Center for Ledelse – CfL, der er Danmarks største ledelseshus.
  • Virksomheden arbejder tværfagligt, videndeler og bruger træning til at blive bedre.

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

 

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att.: Rekrutteringskonsulent, Susanne Worm, tlf.: 60 21 79 16 eller sw@pay-back.dk.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

VVS-ingeniør