VVS-/ventilationsingeniør

VVS-/ventilationsingeniør
Ingeniør og teknik
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
13/03/2018
Aarhus, Midtjylland
Susanne Worm, tlf.: 60 21 79 16 eller Morten Wittrup Præstbrogaard, tlf.: 20 80 98 20
Del stillingsopslag

For Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S søger vi en VVS-/ventilationsingeniør til Aarhus, der har lyst til at arbejde i et rådgivende ingeniørfirma, som tænker utraditionelt og visionært.

  • Er du klar til at arbejde i et ingeniørfirma, der sætter pris på høj faglighed og giver tryghed i hverdagen?
  • Har du mod på at indgå i et kreativt, tværfagligt miljø, der bygger bro og grænseflader?
  • Har du lyst til at være med til at udvikle Søren Jensens rådgivnings- og projekteringsarbejde inden for bl.a. kontorbyggerier, specialbyggerier, sygehuse og laboratorier i Danmark?

 

Jobbet og opgaverne

Vi søger en kompetent VVS-/ventilationsingeniør til kontoret i centrum af Aarhus. Dine arbejdsopgaver vil bestå af rådgivning og projektering. Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • udarbejdelse af ideoplæg og skitseoplæg til møder
  • dialog med bygherre og arkitekt
  • detailprojektering
  • eventuelt tilsyn med byggepladser og projektledelse
  • projekter inden for bl.a. kontorbyggerier, specialbyggerier, sygehuse og laboratorier.

 

Faglige kompetencer

Du har en faglig baggrund som ingeniør inden for VVS og/eller ventilation og 2-3 års erfaring. Måske har du erfaring fra branchen hos en rådgivende ingeniørvirksomhed eller en anden aktør, hvor du arbejder med rådgivning og detailprojektering. Du har gode IT-færdigheder – Søren Jensen benytter Revit på højt niveau, så erfaring med dette er en fordel, dog ikke et krav. Du begår dig professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Personlige kompetencer

Du er fagligt ambitiøs, og så har du lyst til at være en del af et team, som gør projekter til virkelighed! Du ser dig selv som pragmatisk, handlekraftig og løsningsorienteret. Du kan lide at tage ansvar, og så er du ikke bleg for at tage beslutninger. Din kommunikationsform er ligefrem og tillidsvækkende. Du kan lide at arbejde i et team og på tværs af faggrænser.

Virksomheden tilbyder

Søren Jensen er et familiedrevet firma med en meget positiv ånd – se mere www.sj.dk  – og der er kort fra tanke til handling. Virksomheden er teknologiførende og går op i faglig udvikling, både for dig som medarbejder og for de forskellige faggrupper i virksomheden. Der vil være rig mulighed for deltagelse i kurser og seminarer. Du vil indgå i et tværfagligt team og referere til lederen for dette team, hvor der er fokus på udvikling, vidensdeling, kvalitetsudvikling og synliggørelse af faget. Derudover deltager du i faggruppen VVS, som mødes for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Virksomheden tilbyder en god fast løn med overtidsbetaling udover 38 timer pr. arbejdsuge.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att.: Rekrutteringskonsulent Susanne Worm, tlf.: 60 21 79 16, sw@pay-back.dk eller rekrutteringskonsulent Morten Wittrup Præstbrogaard, tlf.: 20 80 98 20, mp@pay-back.dk.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Om Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

Søren Jensen er kendt for sin flade organisation, hvor der er nærhed mellem både ledelse og medarbejdere og mellem kunde og medarbejdere. 

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S er en inspirerende videns- og teknologivirksomhed forankret i grundlæggerfamiliens tro på udvikling og teknikkens muligheder. Virksomheden har vokseværk og er i dag 160 medarbejdere. Arbejdsområderne er meget varierende og omfatter bygningsdesign og renovering, hospitalsbyggeri og -teknologi, undervisnings- og forskningsbyggeri samt industribyggeri og -proces.

Der dedikeres midler til kompetenceudvikling, forskning og nytænkning. Søren Jensen uddeler hvert år et internt rejselegat til faglig og personlig udvikling.

Virksomhedens kendetegn er at være blandt de første til at tilegne og benytte ny viden. De er førende i anvendelsen og udviklingen inden for BIM, Computational Design, Off-site Manufacturing og næste generations byggeri.

De digitale tegnestuer fremmer den kreative proces med store touchscreens, 3D-printere, lasercuttere, robotter og den største serverpark blandt ingeniørvirksomheder i Danmark.

Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.
Max filstørrelse: 2 MB.

Vilkår og formålet med dataindsamlingen

Når du søger en stilling, accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af dine personoplysninger, som er beskrevet her: Formålet med at indsamle og opbevare personlige data er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes.

  • Du accepterer at dit CV og ansøgning kan videregives til vores klient.
  • Du kan til enhver tid bede os slette dine data ved henvendelse via denne mail: info@pay-back.dk.
  • Efter 24 måneder vil dine data automatisk blive slettet.
  • Du bedes slette/overstrege dit CPR-nr. i alle de dokumenter, som du vil uploade (eksamensbevis etc.).
  • Pay-Back specialist rekruttering ApS er godkendt af datatilsynet til indsamling og behandling af persondata. Uploadede filer skal være i Word eller PDF format og må max fylde 2MB pr. fil.
VVS-/ventilationsingeniør